Anmeldelse: Martin Zeppelin – “Stjernesejler”

Fortidens stemmer synger kor på moderne stjerneskud

Med en imponerende mosaik af moderne klange og retro vibes folder Martin Zeppelin sig ud på sit tredje album og viser, at han formår at flette det danske sprog og gode melodier. Flere steder tager Zeppelin et skridt i en retning, der slægter CV Jørgensen på, både når det kommer til tekst og vokal. “Fri jalousi” har bluesklingende samspil mellem akustisk og elektrisk guitar, og “Flugbilistens Adagio” bliver båret frem af en saxofon af en anden verden, eller i hvert fald et andet årti. Selvom der nævnes et “karma-politi”, er det langt mere Carsten Valentin end Thom Yorke. “Zen-Mester” kunne også sagtens have sneget sig ind på Tidens Tern, og der er i den grad noget i Zeppelins sprogtone, der rammer plet.

Måden, han formår at levere kække sprogblomster som “mennesker med begge ben på jorden hænger ikke på træerne” og “mit glashus er kun et stenkast væk” sammen med engelske termer, helt ligefremme linjer og tungebrækkere som “infantilt konkurrencedygtigt tomahawk-missil”, løfter albummet.

“Panorama” er, i denne anmelders optik, den bedste dansksprogede sang udgivet i år. Den kølige nordiske stemning ville gnidningsfrit kunne glide ind på albums fra både Love Shop eller vores nabo i hi hos Kent. Det er smukt. Det er trist. Det er livsbekræftende. At nummeret rundes af med albummets skytsengel, den 80-årige Steppeulv Stig Møller, der afleverer livsvisdom, koster nok på airplay, men hans speak er et rørende punktum.Andre, mere tidssvarende toner høres på “Stormvejr”, hvor Zeppelins vokal melankolsk knækker som Damon Albarns, når Blur er på deres mest skrøbelige, og på “Hvad der sker indeni”, der vokser ud fra triphop-beats og frostkolde synthflader.

Albummets anden halvdel bliver lidt fanget af, at de sidste fire numre alle lyder som gode albumlukkere, og det reelt sidste nummer, “Til vi alle bliver mærkelige”, faktisk nok er det svageste og overskygges af “Juli” og det messende klavernummer “Privatfest”. Lars H.U.G. er med, men man får mere glæde af ham, hvis man smutter forbi Spotify og hører ham folde sig ud live på en udgave af nummeret, der ligger før, nemlig “Smukke dreng”.

Nu er der namedroppet et par koryfæer, men lad det stå helt klart, at Martin Zeppelin har sin egen stemme, og den vokser album for album.

Kan også læses på gaffa.dk (offentliggjort 14/11 2025)